Står du overfor at skulle rykke teltpløkkerne op og flytte til udlandet? Uanset om det er på grund af et nyt job, studie, rejse eller noget helt fjerde, vil det uden tvivl komme bag på, hvor meget du faktisk skal have styr på – for tro os, der er en hel del.

Selvom det måske er småting, er det alligevel vigtigt at have styr på det hele, så du ikke pludselig står i et fremmed land med fletningerne i postkassen.

Sådan undgår du følelsen af “har jeg glemt noget?”

Du ved selv, hvor omfattende en helt almindelig flytning er – så overvej, hvor meget mere, der er at holde styr på, når du skal flytte fra lille Danmark og ud i den store verden.

Men bare rolig. Vi har lavet en overskuelig liste til dig med nogle af de ting, de fleste glemmer, når de skal flytte til udlandet – lige fra hvor og hvordan du sender flyttekasser til flytning af adresse.

Brug vores tips som en tjekliste – og rejs ud i verden med (lidt) mere ro i maven.

Top 3 ting, de fleste glemmer, når de skal flytte til udlandet

Alt det praktiske – og der er en del

Har du husket at lave en udførlig liste med alle de praktiske detaljer, der skal være 100% på plads, før du hopper i flyveren og ud i den store verden? Hvis ikke, så er det her, du skal starte.

Og sørg nu for at have styr på alle detaljer – det er nemlig her, de fleste begår fejl, når de skal flytte.

Du skal blandt have styr på:

  • Din økonomi. Det tæller alt fra værdipapirer til pension og bankkonti.
  • Din adresse. Du skal sørge for at melde din flytning til de rette.
  • Visum, opholdstilladelse og pas, så du faktisk har ret til at opholde dig der, hvor du skal være.
  • Hvilke konsekvenser det har, hvis du engang vil flytte tilbage til Danmark – du kan nemlig risikere at miste nogle af dine rettigheder såsom retten til dagpenge og kontanthjælp.
  • Og meget, meget mere – sørg for at hive fat i alle dem, der kan hjælpe dig, så du er sikker på, du ikke laver fejl.

Less is more, når du pakker

Du har garanteret lyst til at pakke alt. Og det forstår vi sådan set godt. Men det er oplagt at bruge en flytning til udlandet til at få sorteret i dine ting, og samtidig kan du pludselig stå i en alt for lille bolig med alt for mange ting – og så har du fx ikke plads til at købe nyt (tro os, det får du lyst til).

Du kan altid undersøge muligheden for midlertidig opbevaring, hvis du fx har møbler, du ikke har lyst til at skille dig af med – og har du svært ved at skille dig af med dine ting, er det heldigvis langt fra raketvidenskab at sende flyttekasser med posten.

Hvor og hvordan man sender flyttekasser?

Virker det vanvittigt uoverskueligt at sende alt dit habengut til din nye bolig i udlandet? Bare rolig – det er faktisk slet ikke så slemt. I dag er det faktisk forholdsvis simpelt selv for privatpersoner at sende fx flyttekasser og møbler til udlandet. Ja, du kan i princippet sende en hel container med dine ejendele med posten.

Klik dig ind her, hvor du fx kan vælge dør-til-dør-levering af dine flyttekasser og møbler – her kan du tilmed vælge den bedste pris og den mulighed, der passer dig bedst.

Så kommer der nogle kompetente fragtmænd hjem til dig og henter dine ting. De sørger for at bringe dine ting sikkert og hurtigt lige derhen, hvor du ønsker.

Og det gør altså hele flytningen markant mere overskuelig, for det er særligt det få fragtet sine ting, der giver grå hår.